søndag den 22. april 2012

Arbejdsdag

 Hvert forår har vi en arbejdsdag her i kirken. Der er altid meget at tage fat på; i år bla. malerarbejde både inde og ude og oprydning forskellige steder. Pedelboligen er under istandsættelse, så der blev også knoklet der. Arbejdsdagen er også fællesskab og hygge, for det er klart, at langtfra alt kan nås på en enkelt dag. Der er en del personer, der bruger meget tid på vedligeholdelse og reparationer i det daglige, uden vi andre måske lægger mærke til det. Det skal I have stor ros og tak for. Når der står "arbejdsdag" tænker nogle måske: "jeg har ti tommelfingre, hvad kan jeg lave?" Men der er noget for alle, så mød bare op næste gang; det er både hyggeligt og sjovt.

Ingen kommentarer: