tirsdag den 17. november 2015

Vi fik besøg fra USA

Michael Miller og hans team fra kirken Upper Room i Denver har netop været i Danmark. Det fik vi glæde af to gange her i kirken. Første gang ved gudstjenesten 8. november, hvor Michael prædikede - nærværende, engageret og helt nede på jorden. Han havde også et profetisk ord til nogle fra menigheden. Det var en gudstjeneste, hvor mange blev berørt. I fredags havde vi en fantastisk lovsangsaften, hvor Michael også talte. Her var der også tid til at bede for syge. Vi er glade for, at Michael Miller og hans team havde tid til at besøge os. Michael har meget på hjerte og er absolut værd at lytte til.