lørdag den 26. juli 2014

Sommerstævne 2014

Mange kirkesamfund holder sommerlejr eller -stævne. Det gælder også Baptistkirken i Danmark, hvis stævne slutter i dag. I lighed med sidste år holdtes stævnet sammen med Missionsforbundet i de smukke omgivelser ved Efterskolen Lindenborg. Arrangørerne havde sammensat et bredt og alsidigt program med aktiviteter for alle aldersklasser. Mange spændende personer med noget på hjerte underviste og spændvidden var stor - her var meget at komme efter. Børnene og de unge var naturligvis også tilgodeset med spændende og relevante aktiviteter. Det fremragende sommervejr gav mulighed for en masse udendørs aktivitet. Også mange voksne benyttede lejligheden til en dukkert. Stævnet var kort sagt en stor succes og vi ser frem til sommerstævne 2015.