mandag den 17. september 2012

Dåb i det fri

I Baptistkirken har vi ikke barnedåb men troendes dåb. Normalt foregår det indendørs i vores kirke, og det er altid en festlig anledning. I dag var festen henlagt til det naturskønne område ved Borrevejle, fordi dagens tre dåbskandidater havde ønsket at blive døbt i åbent vand. Det er jo også en gammel bibelsk tradition. Solen var heldigvis kommet frem efter en overskyet formiddag, men det så nu alligevel ud til at være lidt halvkoldt. Efterskolen Lindenborg havde venligt stillet sine faciliteter til rådighed, så vi kunne nyde den medbragte mad og kaffen i det grønne. Må Guds velsignelse være over dagens døbte og deres videre vandring i tro.