Viser opslag med etiketten Spejder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Spejder. Vis alle opslag

tirsdag den 15. juni 2010

Spejdernes sommerafslutning

Her til aften i skønt solskinsvejr holdt spejderne sommerafslutning, hvor forældre eller bedsteforældre var med. Der var lidt undervisning og løsning af praktiske øvelser på rigtig spejdermaner og bagefter skulle der grilles og hygges. Der var også tændt bål på den nyrenoverede bålplads. Spejderne har fået nogle tykke træstammer og tirsdag 18. maj holdt de indvielse med snobrød, pandekager og sange. Det kunne tælles, at nogle af stammerne kom fra 86 år gamle træer. Alle havde fået masser af spejderparfume på, da de tog hjem.

tirsdag den 1. december 2009

Julemarked i kirken

Traditionen tro inviterede Kvindekredsen, Cafeen og spejderne til stort julemarked i weekenden den 1. søndag i advent. Der var i år blevet lavet rigtig mange fine ting, i form af adventskranse, dekorationer, kranse, div. håndarbejde, hjemmelavede madvarer m.m.
Spejderne lavede "Det muntre køkken" og havde fortællinger omkring bålet i Tipien, mens Cafeen bød på kaffe/te, æbleskiver og lagkager.
Kl. 11 gav Nationalbankens kor, Belmont koret, koncert i kirkesalen, og en af kirkens unge spillede julesalmer i cafeen.
De godt 30.000 kr. som julemarkedet gav i overskud, går til div. nødhjælpsarbejde. Bl.a. finansierer overskuddet herfra fragten af nødhjælpsarbejde til Letland og Afrika. En del af pengene går også til Børnehjemmet Emmanuel i Honduras, som kirken på en særlig måde er engageret i via vores udsendte missionærer.

fredag den 27. november 2009

Spejderne på kredsweekend

Diamanten Afrikas Stjerne?? Hvordan den så ud var der ingen der viste, men alle var enige om at den skulle findes - især de små var klar til en hel weekend på skattejagt.

Fredag d. 13. okt. kl. 17.30 gik jagten ind i ROAR hytten i Lyndby. Holdene fik tildelt "diamanter" i forskellige former og farver, hver med forskellig ukendte værdier. Holdene lagde hver især en strategi for, hvilke diamanter der havde størst værdi og hvilken der var Afrikas Stjerne og dermed værd at samle på.

Med kort og kompas i hånden gjaldt det nu om at finde Afrikas Stjerne, selve Ngjambo´s stammes livskilde. Vi blev stillet overfor et utal af udfordringer, som blev belønnet med diamanter. Holdene måtte efter hver gennemført post vælge 1 ud af 6 poser, hver med forskellige diamanter i. Undervejs kom røvere, som ihærdigt forsøgte at slå en handel af - helst til deres fordel. Forhandlingerne krævede stor snilde, og var ofte meget intense især blandt de store spejdere.

Lørdag aften blev afgørelsens time, og diamanterne skulle værdiansættes. Vinderne med den største samlede værdi blev fundet, men havde nogen fundet Afrikas Stjerne?? Alle sad spændte og lyttede mens Dorthe åbnede bibelen. Jesus var Afrikas Stjerne. Han er vores kompas og vores støtte når vi står overfor en udfordring. Han er vores Livskilde...

Så kunne festen begynde Afrikas Stjerne var fundet, festmåltidet blev tilberedt uden jævning i sovsen men hvad betyder jævning når substansen af lejrens indhold på alle måder var SUPER.

Søndag formiddag indløste alle returbilletten, tilbage til de kølige nordiske himmelstrøg, dog med stor protest fra Marcus, debutant og yngste spejder i kredsen.

fredag den 20. november 2009

Spejderhjælp 2009

I Spejderhjælpsugen i slutningen af september 2009 har alle landets baptistspejdere vasket biler, bagt, pudset vinduer, løbet og cyklet, passet børn og slået græs for folk for at tjene penge til Spejderhjælpens ungdomsprojekt i Sydsudan, Projekt DK-Panyagor.

Også fra kirken her, deltog kirkens spejderkreds i Spejderhjælpsugen. Samlet på landsplan nåede de et resultat på 45.359,50 kr. – det er hele 16.622,25 kr. mere end sidste år. Igennem de sidste 10-15 år er spejderne blevet mere kreative og bedre til at samle penge ind. I år nåede vi op på 42,43 kr. pr. spejder i forhold til tidligere, hvor de”kun” nåede op på ca. 30 kr. pr. spejder. Det er virkelig flot klaret og skønt at se, hvordan Spejderhjælpsugen og resultatet derfra bliver ved med at udvikle sig trods medlemsnedgangen

fredag den 16. maj 2008

Besøg fra Global Team


Vi nåede jorden rundt på 2 timer, da Global Team besøgte Roskilde onsdag d. 14. maj. Containeren fra USA til børnehjemmet Emmanuel i Honduras skulle tømmes, vand skulle renses og transporteres og afrikanske børn skulle transporteres på ryggen. Global Team inviterede os på en jordomrejse, hvor vi gennem et løb med forskellige poster, fik et indblik i baptistkirkens forskellige projekter. Efter en times leg ude i det gode vejr bød kvindekredsen på hjemmebagt kage og friskbrygget kaffe.
Teamet sluttede af med at vise billeder fra Emmanuel, som var deres sidste stop på deres 4 måneders lange rejse. De fortalte om mødet med børnene på gaden i hovedstaden i Honduras, som sniffede lim for at holde slulten væk, og de opmuntrede os med historier fra Emmanuel, som netop giver disse børn en god uddannelse og et håb om en fremtid.
En dejlig opmuntring om at vores missionsprojekt fortsat gør en stor forskel.
Global Team har besøgt Baptistkirkens projekter i 6 lande gennem 4 måneder. De rejser nu rundt i Danmark og fortæller om deres oplevelser. Se mere på her.

onsdag den 24. oktober 2007

Vinder af SEB-fejden

Roskilde kreds deltog i Danske Baptisters spejdekorps afsluttende fejdeweekend på Øksedal ved Nibe, fra den 5. til 7. oktober 2007. Det var gruppepatruljen "Undercover Scouts", der tog afsted til den afsluttende runde på Øksedal. Fejden gik under navnet, Scouts Elite Brigade (SEB-Fejden) og startede i foråret den 10. marts og har indeholdt 8 opgaver af forskellige art, såledesat at man kunne kvalificere sig til optagelse i Scouts Elite Brigade.
Læs mere her.