Roskilde Gospel Choir holdt deres to sommerkoncerter her i kirken mandag og tirsdag. Der var varmt, svedigt og festligt. Koret var på toppen og solist Laura Kjærgaard synger jo bare fantastisk. Sammen med korleder Anders Butenko og hans dygtige musiker - og ikke mindst publikum - sørgede for, at det blev et par festlige aftener i en propfyldt kirke.
Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag
onsdag den 8. juni 2016
søndag den 10. april 2016
Skovbo Efterskole kom på besøg
Dagens gudstjeneste var ikke som de plejer at være. Vi havde besøg af en masse unge fra Skovbo Efterskole. Efterskolen er meget populær blandt børn og unge (og deres forældre) her fra menigheden. Vi hørte deres gospelkor synge nogle sange og lovsang stod deres lovsangsgruppe for. Hvert år laver Skovbo Efterskole en teaterkoncert og vi fik bid af dette års. De skal optræde med koncerten på Himmelske Dage i København først i maj; det kan anbefales at opleve den. Man må sige, at de unge er meget dygtige og talentfulde, og det gælder alt vi så i dag. En fantastisk søndag formiddag i en propfyldt kirke.
onsdag den 9. december 2015
Musikalske dage
De sidste dage har stået i musikkens tegn her i kirken. Fredag 4. december sang vi julen ind med hjælp af Ruth Cilwik, præst i Missionsforbundet, og hendes mand Torben. Det var en hyggelig eftermiddag med gode julesange bundet sammen af små historier, virtuost akkompagneret af Torben på klaveret. Mandag 7.og tirsdag 8. holdt de to halvdele af Roskilde Gospel Choir hver deres julekoncert. Det var som sædvanlig en fest, entusiastisk ledet af Anders Butenko. Der var nogle langsomme og nogle hurtigere gospelsange, og publikum fik lov til at synge med på et par stykker. Så julehumøret steg lige adskillige grader.
tirsdag den 17. november 2015
Vi fik besøg fra USA
Michael Miller og hans team fra kirken Upper Room i Denver har netop været i Danmark. Det fik vi glæde af to gange her i kirken. Første gang ved gudstjenesten 8. november, hvor Michael prædikede - nærværende, engageret og helt nede på jorden. Han havde også et profetisk ord til nogle fra menigheden. Det var en gudstjeneste, hvor mange blev berørt. I fredags havde vi en fantastisk lovsangsaften, hvor Michael også talte. Her var der også tid til at bede for syge. Vi er glade for, at Michael Miller og hans team havde tid til at besøge os. Michael har meget på hjerte og er absolut værd at lytte til.
onsdag den 10. juni 2015
Fantastisk gospel
Roskilde Gospel Choir har netop afsluttet forårssæsonen. Traditionen tro markeredes det med to koncerter - den ene med 1. halvdel af koret og den anden med 2. halvdel. Koret har nemlig 300 sangere og er derfor delt i to hold. Programmet bestod både af nogle tempofyldte sange og nogle lidt langsommere. Der blev også plads til et par fællessange. Der var godt fyldt til begge koncerter og det var varmt - meget. Det forhindrede dog ikke koret i at levere en fornem præstation og solist Lene Nørrelykke var fremragende. Korleder Anders Butenko var som altid i hopla og fuld vigør.
lørdag den 6. juni 2015
Fantastisk lovsangsfest
I går fredag var der lovsangsfest her i kirken. Musikken stod Skywalk fra Randers for. De er netop nu aktuelle med CD-en "Din er æren". Det er dansk moderne lovsang i topklasse - både på cd og live. Mange havde lagt vejen forbi kirken denne aften, og de blev ikke skuffede. Det var en fantastisk aften i Guds nærvær.
onsdag den 10. december 2014
Forrygende gospel
Roskilde Gospel Choirs to halvdele holdt deres julekoncerter mandag og tirsdag aften. Ganske som forventet, og i lighed med de foregående år, blev det en forrygende oplevelse. Med korleder Anders Butenko og sangerne i hopla kunne det kun blive godt. Kirken var fyldt - på det nærmeste til bristekunktet - og stemningen var i top. Der var både hurtige og langsomme sange, og et par stykker hvor publikum skulle synge med - det løftede stemningen endnu mere. I en tid hvor det er koldt og vådt og mørkt udenfor, er en ordentlig dosis glad og livsbekræftende gospel den helt rigtige medicin. Tak for et par dejlige koncerter.
onsdag den 4. juni 2014
Endnu et pletskud...
Endnu et pletskud.... Sådan lød det i nogle TV-reklamer for husholdningsapparater for nogle år siden, men teksten kan også bruges om de to koncerter, Roskilde Gospel Choirs to halvdele holdt hhv. mandag og tirsdag aften her i kirken. Koret var som sædvanligt i hopla, ikke mindst takket være Anders Butenko, korets dygtige og entusiastiske leder. Han leder med overskud og humor. Årets solist var Susanne Wiik Kalvaag - fremragende og sprudlende. Hun fortalte, at gospelmusikken hjælper hende i svære stunder. Det er let at forstå, for gospel er livsbekræftende, hvilket koret udstrålede til fulde. Kort sagt - to skønne aftener.
mandag den 12. maj 2014
Roskilde Gospel Choir i Tivoli
I weekenden holdt Tivoli for 6. gang gospel festival. Roskilde Gospel Choir, som holder til her i kirken, havde fået lov til at slutte festivalen. Da korets 300 medlemmer var gået på scenen var den fyldt til randen - helt bogstaveligt. Der var kun afsat en halv time til koncerten, så det blev kun til 5 sange og et ekstranummer. Altid entusiastiske Anders Butenko, som leder koret, fik dog hurtigt skabt en festlig stemning, så den halve time gik alt for hurtigt. Sammen med koret optrådte Susanne Wiik Kalvaag, som er solist ved korets kommende forårskoncerter. Der er noget at glæde sig til.
lørdag den 29. marts 2014
Nye salmer fra dagligstuen
Fredag aften havde vi besøg af Arvid Asmussen med band. Arvid er lovsangsleder i Århus valgmenighed, og han og bandet udgav sidste år cd-en "Nye salmer fra dagligstuen" - en samling varierede og melodiske nye lovsange eller salmer, om man vil. Bandet spillede næsten alle sangene fra den nye cd, men også ældre velkendte lovsange. Arvid og hans band er nogle kompetente og engagerede musikere, så det blev en skøn aften med en masse dejlig lovsang og plads til tilbedelse. Det er nemlig det, det drejer sig om, hvilket Arvid med små taler imellem numrene understregede. Efter koncerten kunne man hygge sig i cafeen med kaffe og kage, og hvis det ikke var nok en gang nachos. Tusind tak til alle, der med deres indsats, gjorde dette til en god aften.
lørdag den 23. november 2013
Fantastisk lovsangsaften
Fredag aften havde kirkens dygtige lovsangere inviteret til lovsangsaften i kirken. Med indlevelse og engagement ledte de de mange fremmødte deltagere i tilbedelse af Gud. Musikken var melodisk poprock, som er den fremherskende stil på moderne lovsang. Måske synes nogen, at det mest er for unge, men der var også en del lidt ældre "unge", som nød aftenen. Vi fik også en god tale, og der var plads til fordybelse og bøn - også forbøn. Efter lovsangen var cafeen åben med en masse lækkerier. Det var en skøn aften - gi' os bare nogle flere af dem.
onsdag den 3. juli 2013
Grill og gospel - det var godt
Tirsdag aften bød på grill og gospel. Det norske ungdomskor Vivace er på tur i øjeblikket, og har overnattet her i kirken. De benyttede lejligheden til at give en koncert, hvor også deres band spillede. Det var en god og alsidig optræden. Musikerne og sangerne er meget talentfulde. I de fleste sange var der en solist, og det viste tydeligt, at sangerne har format til at synge solo. Der var også et par solonumre og robotdans; det er noget med staccato-agtige bevægelser - spændende. Koncerten var kort sagt en fornøjelse at overvære. Med på turen er nogle unge fra Nettavis.net, som filmer og skriver artikler. Inden koncerten var der grill - og det er jo altid hyggeligt.
onsdag den 5. juni 2013
Forrygende gospel
Det er tradition, at Roskilde Gospel Choir afslutter deres forårssæson med to koncerter - en for hver halvdel af koret. Koncerterne blev afholdt mandag og tirsdag aften, og det var fantastisk. Dygtige og entusiastiske Anders Butenko var ledede som sædvanlig koret, som var veloplagt og velsyngende - sangerne var tydeligvis glade for at synge. Gæstesolist var Sofie Hermind, som også var med sidste år. At sige at hun var fremragende er ikke dækkende. Hun har en stor og kraftfuld stemme og er desuden dynamisk og energisk. Hun må være en af landets absolut bedste sangere - imponerende. Repertoiret var en blanding af stille ballader og hurtigere sange med gang i den; sådan som det skal være. Gospelmusik er simpelthen livsglæde, og livsglæden lyste ud af de optrædende. Det smitter heldigvis, og der var en fantastisk stemning ved koncerterne. Tusind tak til alle optrædende for en dejlig aften.
søndag den 4. november 2012
Deeper Level 2012
Se, det er kirke. 130 gospelsangere, der efter en lang workshopdag (Deeper Level) afholder en Gospel Celebration. Her synger de nogle af de sange, de lærte i løbet af dagen, men også nogle for dem nye lovsange - smukt flettet ind i hinanden. Størstedelen af sangerne er nemlig ikke kirkevante. En stor tak til Anders Butenko (herover), Sofie Hermind, Frank Anker Wiik, Tobias Folting, de mange korsangere og ikke mindst Gud for en god aften! Få en lille smag af aftenen her og her.
onsdag den 8. august 2012
Salmer på tryk
Et af Roskilde Baptistmenigheds medlemmer, Ole Bækgaard, har i mange år skrevet digte, sange og salmer. Nu er et udvalg af hans sange og salmer udkommer i bogform. Bogen kunne købes på det nyligt overståede sommerstævne. Teksterne er nemme at gå til; sproget er let at forstå. Kvaliteten af salmerne er høj og vidner om stor livserfaring og teologisk indsigt, og der er tekster til mange anledninger. Bogen kan varmt anbefales. Senere på året udkommer en bog med nogle af Oles digte. Du kan læse mere her.
onsdag den 30. maj 2012
Sommergospelkoncert
Det er tradition at Roskilde Gospel Choir afslutter sæsonen med to koncerter. To, fordi koret er så stort at det er delt i to. Den ene koncert fandt sted tirsdag aften og den anden finder sted onsdag aften. Ved forårssæonens koncerter er der som regel en solist med. Det gjaldt også i år, og hun hedder Sofie Hermind og var fremragende. Programmet bestod af nogle langsomme og nogle hurtigere sange; og fællessang blev der også plads til. Det er som det skal være; det fungerer godt. Og med koret, solisten Sofie Hermind og dirigent Anders Butenko Nielsen i hopla blev det en rigtig god koncert. Det bliver utvivlsomt også tilfældet med onsdagens koncert.
tirsdag den 24. januar 2012
Vil du synge gospel?
onsdag den 14. december 2011
Jul i tekst og tone

fredag den 9. december 2011
Christmas Celebration

tirsdag den 6. december 2011
Fantastisk gospel
Abonner på:
Opslag (Atom)