onsdag den 3. juli 2013

Grill og gospel - det var godt

Tirsdag aften bød på grill og gospel. Det norske ungdomskor Vivace er på tur i øjeblikket, og har overnattet her i kirken. De benyttede lejligheden til at give en koncert, hvor også deres band spillede. Det var en god og alsidig optræden. Musikerne og sangerne er meget talentfulde. I de fleste sange var der en solist, og det viste tydeligt, at sangerne har format til at synge solo. Der var også et par solonumre og robotdans; det er noget med staccato-agtige bevægelser - spændende. Koncerten var kort sagt en fornøjelse at overvære. Med på turen er nogle unge fra Nettavis.net, som filmer og skriver artikler. Inden koncerten var der grill - og det er jo altid hyggeligt.

Ingen kommentarer: