søndag den 29. april 2012

Anemonetur

I dag var der inviteret til anemonetur efter gudstjenesten. En pæn flok kørte derfor til det skønne skovområde ved Munkholmbroen. Her kunne vi rigtig nyde det gode vejr og se, at foråret for alvor er i gang - det var der mange andre, der også havde fundet ud af. Vi er så heldige, at et menighedsmedlem, Henning, også er naturvejleder, og han fortalte kyndigt og inspirerende om, hvad vi kunne se i skoven, så der var også mulighed for at lære noget nyt. Efter skovturen var der kaffe og kage hos Henning og hans kone Inger; tusind tak til dem for deres gæstfrihed og indsats.

Ingen kommentarer: