søndag den 17. april 2016

Ungdomsvelsignelse

I Baptistkirken har vi ikke barnedåb og derfor heller ikke konfirmation. Derimod har vi ungdomsvelsignelse og i dag skulle fire friske gutter velsignes. Programmet til dagens gudstjeneste havde de unge selv planlagt med ungdomsleder Rasmus som vejleder og sparringspartner. Selv om tonen var let, var der bestemt alvor bag. Det startede med et lille cabaretnummer og der var en quiz mellem de gamle og unge - det var naturligvis meningen, at de unge skulle vinde. Det var også de unge der læste teksterne fra Biblen og prædikede. Og de havde tydeligvis tænkt over teksten og gjort sig mange tanker - også om svære emner. Det var en imponerende indsats, som de unge godt kan være stolte af. Dagen fuldendtes af en masse dejlig lovsang spillet og sunget af nogle af vores dygtige musikere. Og at kirken var proppet til randen gjorde blot det hele endnu bedre.

Ingen kommentarer: