lørdag den 19. december 2015

Roskilde Julehjælp

"Julen varer længe, koster mange penge", lyder det i en gammel sang. Desværre er mange mennesker trængt økonomisk, og så er julen en svær tid. Det forsøger Roskilde Julehjælp, som virker ud fra kirken her, at gøre noget ved. I år uddeles 221 kasser med julehjælp. Julehjælpen sker i samarbejde med Roskilde kommune, idet modtagerne er henvist til kirken af kommunen. Det var ikke muligt at hjælpe uden støtte fra en række sponsorer; til dem skal lyde en stor tak. Også en stor tak til de frivillige, der står for det praktiske arbejde med julehjælpen.

Ingen kommentarer: