søndag den 15. marts 2015

Besøg fra Kirkernes Integrations Tjeneste

Gudstjenesten i dag bød bla. på et besøg af Hans Henrik Lund fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT). KIT bistår bla. Danmarks ca. 160 migrantmenigheder, men hjælper også ofre for menneskehandel. Hans Henrik fortalte om dette store problem; alene i Danmark er der anslået 2700 prostituerede, fortrinsvis fra Nigeria, som er ofre for menneskehandel. Disse kvinder er i en meget svær situation, presset af både bagmænd og myndigheder. KIT forsøger at hjælpe dem gennem projekt Exit, og hjælpen foregår både her og i Nigeria. Projektet har brug for og fortjener støtte. Her kan du læse meget mere om det. Besøg også Kirkernes Integrations Tjeneste.

Ingen kommentarer: