søndag den 9. maj 2010

Besøg fra Honduras

I den forgangne uge havde kirken besøg af Lydia og David Martinez, ledere af børnehjemmet Emmanuel i Honduras, hvor også en missionærfamilie her fra kirken arbejder. Torsdag 6.5 ved et cafémøde fortalte de om deres arbejde. Børnehjemmet huser ca. 400 børn, som medarbejderne gør et stort arbejde for at skabe en tryg barndom for, og også forberede dem på livet udenfor, når de bliver store. Det er en stor opgave, og myndighederne kan være besværlige nogle gange. Heldigvis sker der løbende forbedringer på børnehjemmet, til glæde for både børn og medarbejdere. Søndag 9.5 talte David ved gudstjenesten om at kristne ikke skal være hemmelige kristne, ikke skamme sig over Kristus. Glæden og håbet der er i Kristus skal deles med andre, ikke mindst ved at hjælpe dem, der har brug for det, især de mindste.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

det var vores indtryk at David og Lydia havde fået rigtig meget ud af opholdet denne gang. Der er knytte stærkere bånd til missionen!