fredag den 3. juli 2009

Katolsk besøg i Roskilde Baptistkirke

Søndag den 28. juni gæstede diakon, Kaare Nielsen, vores kirke. Kaare arbejder til dagligt i den katolske organisation, Missio, og har et stort hjerte for at hjælpe menigheder i arbejdet for at opbygge Guds Rige i verden. Kaare udfordrede os som menighed til at forstå, at hvis ikke vi forstår vores kaldelse til at give det glade budskab vi har modtaget videre, så har vi slet ingen berettigelse som kirke.
Kaare afsluttede med en bøn, som nogen efterfølgende har efterspurgt. Bønnen lød:

Herre Jesus Kristus.
I denne morgens stilhed kommer jeg ydmyg og fuld af tiltro til dig
for at bede om din fred, din visdom, din kraft.
Lad os se verden med øjne, der er fulde af kærlighed.
Lad os modtage alle mennesker som dem du vil elske gennem os.
Lad os tjene dem med hengivenhed og fremme alt det gode,
du har lagt i dem.
Lad vore ord udstråle mildhed. Lad hele vort væsen stifte fred.
Lad kun tanker, der er til velsignelse, komme op i os.
Lad vore ører være lukkede for al nedbrydende kritik.
Lad vore tunge tjene til at fremhæve det gode.
Men frem for alt, Herre, lad alle dem, der møder os,
erfare din kærlighed og dit nærvær.
Herre, lad os i løbet af dagen åbenbare dig.
Amen.

Ingen kommentarer: