lørdag den 30. maj 2009

Kirkevandring i Roskilde

Som noget nyt arrangerede kirkerne i Roskilde i år en kirkevandring Stor Bededag. Turen startede ved stationen og gik derfra til Impact Church, videre til Baptistkirken, til Jakobskirken og så til Roskilde Frikirke, hvor der var fællesspisning. Ved hvert af de andre steder, var der en kortere andagt, som på en eller anden måde kendetegnede den pågældende kirke. Efter spisningen, fortsatte turen til Domkirken, hvor der var arrangeret en stor fælles klimagudstjeneste i forbindelse med Natkirken. Turen var arrangeret i samarbejde med Roskilde Pilgrimsforening og var i alt på ca. 10 km. Det var en rigtig god anledning, hvor der blev udvækslet mange gode samtaler på turen. Godt 90 vandrer deltog på turen, mens der var mange flere til gudstjenesten i Domkirken.

Ingen kommentarer: