søndag den 27. januar 2008

Menighedsrådet på weekend

I dagene den 24. til 26. januar 2008 var kirkens menighedsråd på en ødegård i Sverige, for der at søge Gud sammen for den kommende tid. At være kirke i en tid med store forandringer, er ikke altid lige let. Hvor går vejen? Mange tanker, planer og strukturer var tænkt inden, men gennem dagene oplevede menighedsrådet nødvendigheden af, at søge Gud og blive medarbejder på hans tanker for menigheden i stedet. Dagene resulterede bl.a. i konkretiseringen af nogle nøgleområder, som de i den kommende tid særligt vil søge Gud om vejledning i gennem bøn. Der er ingen tvivl om, at bønnen i den kommende tid kommer til at præge menighedsrådets samlinger stærkere.
På billedet ses Anders Bartholdy, apostolsk kirke - Sønderborg. Anders var sammen med dem hele fredagen og var bl.a. med til at hjælpe menighedsrådet til at sætte fokus på bønnen og det at søge Gud.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

En god ting at tage tid til stilhed og refleksion borte fra hverdagen. Afstanden fra den hjemlige geografi åbner sandsynligheden for at problemer og muligheder kan ses i et bedre perspektiv.
Må det blive til gavn og velsignelse for HELE menigheden.

Claus Bækgaard sagde ...

Helt rigtigt. Der er ingen tvivl om, at et sådan "lokaleskifte" kan være med til at fremme den kreative tænkning og åbenhed overfor Gud. Vi var velsignet med, at der var nogle der gav os muligheden for at benytte en ødegård i Sverige.