fredag den 3. februar 2017

25 års jubilæum

I går den 2. februar var det 25 år siden kirken blev indviet og siden har utallige mennesker haft glæde af den og de øvrige lokaler. Roskilde Baptistkirke havde tidligere til huse på Vindingevej 10, men her var pladsen blevet for trang. På Vindingevej 32 lå et plejehjem, som var blevet nedlagt. Det købte kirken, og grunden var tilstrækkelig stor til, at der var plads til at bygge den nuværende kirke. Første spadestik blev taget i sommeren 1991, og resten er historie, som man siger. Og så kan menigheden i øvrigt fejre 80 års jubilæum 25. marts.