onsdag den 10. juni 2015

Fantastisk gospel

Roskilde Gospel Choir har netop afsluttet forårssæsonen. Traditionen tro markeredes det med to koncerter - den ene med 1. halvdel af koret og den anden med 2. halvdel. Koret har nemlig 300 sangere og er derfor delt i to hold. Programmet bestod både af nogle tempofyldte sange og nogle lidt langsommere. Der blev også plads til et par fællessange. Der var godt fyldt til begge koncerter og det var varmt - meget. Det forhindrede dog ikke koret i at levere en fornem præstation og solist Lene Nørrelykke var fremragende. Korleder Anders Butenko var som altid i hopla og fuld vigør.

søndag den 7. juni 2015

Børnekirken holder fest

Børnekirken fandt i januar på, at børnene skulle sætte et klistermærke på et stykke karton, når de kom i børnekirke. Når der så var 100 ville de holde fest. Målet blev nået i april og nu er de nået op på 160. Så i dag skulle der være fest. Og det var med alt, der skulle være - velkomstdrink, pænt tøj, flot bordpynt og en flok glade børn, der rigtig hyggede sig med hinanden og havde et par par gode timer. Medarbejderne i børnekirken gør et godt arbejde med kreative og spændende ideer - tusind tak for indsatsen.

lørdag den 6. juni 2015

Fantastisk lovsangsfest

I går fredag var der lovsangsfest her i kirken. Musikken stod Skywalk fra Randers for. De er netop nu aktuelle med CD-en "Din er æren". Det er dansk moderne lovsang i topklasse - både på cd og live. Mange havde lagt vejen forbi kirken denne aften, og de blev ikke skuffede. Det var en fantastisk aften i Guds nærvær.