mandag den 30. marts 2009

Menighedsweekend 2009

Trods metrologernes dystre udsigter for en regnfuld weekend, drog godt 130 deltager til Hvidekilde, Kagerup, for at dele fællesskabet på årets store menighedsweekend. Ikke en dråbe vand kom fra himlen, men tilgengæld strømmede det ud med kærlighed, glæde og fred fra himlen over lejrens deltagere. Stephan Sandoval underviste alle 19+, mens der for børnene var forskellige grupper. Poul Fromsejer bidrog også med undervisning lørdag eftermiddag, mens andre i grupper samtalede om, hvordan evangeliet og de gode nyheder kan få "krop" i og ud fra vores kirke. Mange gode og kreative forslag kom. Tilbage står nu weekendens tema: Gå ud og gør!

torsdag den 26. marts 2009

19. marts Lovsangskoncert med Noel Richards m/ band



Roskilde Baptistkirke var torsdag den 19. marts rammen for en fed lovsangskoncert arrangeret i samarbejde med Roskilde Frikirke, CityKirken og Vineyard (Roskilde). Foruden husbandet 'reflekt' som var opvarmningsband, var det en af den internationale lovsangsscenes "grand old man" der med sit band, stod på scenen. Noel Richards - mand der med sin vision om at samle nationer i tilbedelse, har flydt hele stadions med op mod 45.000 deltagere.

Så mange dukkende ikke op denne aften, men de godt 170 deltagere der kom denne aften, fik til fulde, hvad de kom efter.

En god aften, som vi håber vi kan gøre om igen en anden gang.

1. marts Årsfest



Underfestlige rammer ved borde rundt om i kirkesalen, fejrede menigheden søndag den 1. marts dens årsfest. Med stor taknemlighed til Gud, så vi gennem interviews og videoklip tilbage på året der var gået. Navne på godt 50 personer, der alle havde det til fælles, at de i det forgangne år var trådt ind i en ny tjeneste, blev læst op.

Efter lidt formalia, sandwich og hygge, samtalede vi i små grupper om, hvorvidt vi som menighed kunne gabe over endnu et udadvendt missionsprojekt i Asien. Dagen sluttede af med at vi fortærede de mange lagkager, der havde været med i årets store lagkage konkurrence. En på alle måder god og menigsfyldt dag var omme.