torsdag den 26. februar 2009

Tøj til hjemløse

Bl.a. på baggrund af bogen, Den uimodståelige revolution, oplevede et menighedsmedlem her fra kirken sig inspireret til at åbne sit klædeskab for enhver der trængte til nyt tøj. En byttedag blev arrangeret, hvor alle var velkomne til at komme og bytte tøj, og særligt til også at komme og give noget godt herre-tøj. Havde man ikke dette, var man velkomne til at ligge lidt penge til hjælp til indkøb og noget sådan. En del mennesker benyttede sig af tilbuddet og det endte med en god stor bunke godt tøj - og også en del godt herretøj, som netop blev efterlyst. Tøjet skulle nemlig gives videre til nogle, som havde mere brug for det. Der var forinden truffet aftale med Roskilde Hjemmet, som meget gerne ville modtage noget sådan, så de kunne være med til at klæde de hjemløse der opsøger hjemmet, på med godt og varm tøj. Tøjet blev modtaget med stor glæde. Alle kan vi være med til gøre en forskel der hvor vi er. Savner du inspiration og udfordring hertil, så læs bogen "Den uimodståelige revolution" - men pas på. Den kommer til at forvandle dig og din måde at tænke på!

Guddommelig helbredelse på Stændertorvet

Hver 3. lørdag i måneden stiller et team fra Karlslunde Strandkirke, med hjælpe fra personer fra de lokale kirker i Roskilde, sig til rådighed med forbøn for alle der ønsker det på Stændertorvet. Sidste lørdag var ikke nogen undtagelse for dette. Der blev bedt for mange personer og Gud gjorde en synlig forskel i flere af dem der blev bedt for. Bl.a. blev en person helbredt for smerter fra sin gigt. Gud er god og al ære tilhører ham.

Forbøn på Helsemessen i Roskilde

Den kristne organisation, I mesterens Lys, der har til formål at række ud med evangeliet i de mere alternative kredse, havde igen i år en stand på Helsemessen i Roskilde. Personer fra såvel menigheden her som andre menigheder i byen, var med ude og hjælpe til. På en enkel og jordnær måde, blev der tilbudt forbøn til de besøgende. Det skønnes, at 25% af de besøgende lørdag, alle kom forbi deres stand og modtog forbøn.
På billedes ses Ole Skærbæk Madsen (Folkekirkepræst), der er stifter og leder af I Mesterens Lys.

Nyt alphahold skudt igang

Den 4. februar gik startsskuddet til et nyt Alpha kurset. Et kursus, der over 12 aftener, udforsker meningen med livet og gennemgår den kristne tro på dette. Kurset er for dig, som bare er nysgerring, til dig der er ny kristen og til dig, som har lyst til at få støvet af, hvad det egentligt er du tror på. Hold øje med kirkens hjemmeside, for at se, hvornår nyt kursus starter op igen.

torsdag den 5. februar 2009

MiniBibelskole - Jesu som Rabbi

Under denne overskrift underviste Stephen Saldoval om kulturen og den sammenhæng Jesus kom ind i. Med sine store historiske viden om Jesu samtid og jødedommen, formåede han at skabe nyt liv i de ellers nok så gamle tekster.
MiniBibelskolens fokus er et led af det 10 ugers lange forløb vi netop har påbegyndt gennem vores gudstjenester - et fokus på Jesu lignelser.
Foruden deltager fra kirken her, var deltagere fra flere af byens øvrige kirker.
MiniBibelskolen løber over to uger og starter med fællesspisning kl. 18.00 og slutter med kaffe og fællesskab i Caféen.