torsdag den 29. november 2007

WaterWalk:Weekend

Fællesskab var et af nøgleordene ved Waterwalk's første lejr i dette år, og det blev virkelig levet ud af de 50 deltager. Der blev spillet spil hele natten, snakket og hygget, gået ture og desuden havde vi vores kæmpe løb med øksekast, ægkastning og andre skøre aktiviteter :) Deltagerne var i aldersgruppen 13-23 år og kom fra vidt forskelligesammenhæng og kirkesamfund på Sjælland, så der var et godt grundlag for at møde gamle og nye venner!


Vi havde nogle fede møder med god lovsang og inspirerende undervisning/oplæg. Temaet var "Loving people - loving Jesus" og igennem undervisning og gruppe-debatter fik vi os skudt ind på hvad det betyder for os i vores dagligdag at elske Jesus og vores medmennesker. Folk blev udfordret til at gøre en forskel der hvor de er og med de gaver de har fået.


I foråret vil den næste WaterWalk:Weekend finde sted, så hold øjne og øre åbne - for DU må simpelthen bare komme med! :)

mandag den 12. november 2007

Den fælles bøn blev styrket

Efter flere personer uafhængigt af hinanden havde udtrykt deres længsel efter mere bøn i kirken, mødtes cirka 20 personer til bøn og tilbedelse søndag aften i kirken. Vi oplevede en god og stærk aften, hvor vi oplevede Guds nærvær. Alle havde vi en længsel og bøn efter at se 'bønnens ild' flamme op i os alle i menigheden. Flere tilsvarende møder er på vej, så hold øje med programmet og kirkens hjemmeside.


Indsamling til Dansk Flygtningehjælp den 11/11

Igen i år, valgte vi som menighed at bakke op om landsindsamlingen til Dansk Flygtningehjælp. At være sig sit social ansvar bevidst, burde være en selvfølge for enhver kirke. Ikke mindst, hvis man spøger folk, som normalt ikke er dem der slider på vores kirkestole. At bakke op om de tiltag, der er i det omliggende samfund, er kun helt naturligt, og forhåbentligt noget vi vil komme til at se mere til i fremtiden.